Velkommen til Dannemare og Omegns Landsbylaug
Dannemare & Omegns Landsbylaug er en frivillig forening for alle beboere i vores pragtfulde område, der har lyst til at deltage i fælles aktiviteter eller blot vil følge med i områdets fremskridt og aktiviteter.
Hvem kan være med?
Landsbylaugets område omfatter landsbyerne Arninge, Tillitze, Dannemare, Græshave og Gloslunde samt den nærmeste omegn. Alle, der bor i disse landsbyer er velkomne som medlemmer og frivillige.
Hvorfor et Landsbylaug?
Vores overordnede formål er at bevare, understøtte og styrke miljøet og fællesskabet i området. Det gør vi dels ved at sikre, at der planlægges og afvikles arrangementer der aktiverer beboere og tiltrække positiv opmærksomhed til området.
Derudover sikrer vi, via vores aktiv deltagelse i Lollands Kommunes landsbyklynger, at der skabes interesse for vores område, samt forbindelse mellem landsbyerne og kommunen. Her sikrer vi også, at vi er med, når der udvikles i landsbyområder gennem projekter og aktiviteter.
Her kan du finde kommende begivenheder ved hjælp af kalenderen til højre og oplysninger om den enkelte begivenhed, som Landsbylauget arrangerer, samt oplysninger og billeder fra tidligere arrangementer.
Landsbyfællesskab på Lollands Sydkyst

I 2022 indgik landsbylauget i et samarbejde med områdets foreninger og ildsjæle for at skabe et netværk med målsætninger om at støtte, sparre, samt løfte hinanden for at skabe det bedste mulig vilkår og synlighed for vores område og aktiviteter.
Det kalder vi Landsby Fællesskab på Lollands Sydkyst. Du kan læse mere om det på hjemmesiden: https://www.lollandslandsbyer.net/.
SENESTE NYT
- “Solen Strålede Over Børnenes Dag”Sådan lød overskriften i Folketidendes artikel omkring begivenheden i Dannemare Bypark lørdag, den 13. august. Både solen og temperaturen svigtede… Read more: “Solen Strålede Over Børnenes Dag”
ARRANGEMENTER
- Børnenes Dag 2023, den 12. august kl. 11-18Lørdag, den 12. august kl. 11-18 i Dannemare Bypark Vi glæder os at meddele, at vi igen får mulighed for… Read more: Børnenes Dag 2023, den 12. august kl. 11-18